Copyright: Maja Bang

20120228

Forårs_blomster_



Vintage kjolen er en dåbsgave fra min veninde.
Jw plukkede blomster til mig i søndags i det fantastiske forårvejr.

20120225

Dagen_før_dagen_efter_





Billeder fra Clara Maries barnedåb.

En rigtig hyggelig dag.

Menuen bød på Ribbenssandwich, Dampet torsk m/ råsyltede rødbeder, porretærte og frikadeller m/ hvidkålssalat.

Da det var fastelavnssøndag blev der selvfølgelig slået katten af tønden, og ungerne havde havde brugt eftermiddagen på at pyntet tønden.

Dåbskjolen har jeg selv syet for 9 år siden, da min søsters ældste blev døbt. Den er syet af min gamle konfirmationskjole, og Clara Marie er nummer 7 som bliver døbt i den, så nu har vi pludselig skabt vores egen dåbskjole tradition.

20120221

Dagen_efter_dagen_efter_




Vi havde barnedåb i søndags, vi nåede det lige inden pigebarnet, kom til at hedde Margrethe. (Selvom det er hvis bare en gammel skrøne, de bliver opkaldt efter dronningen, hvis men ikke navngiver dem inden de bliver et halvt år)
Lysestagerne er nogle min far og jeg har lavet, (Ideen er en jeg har "lånt" fra en jeg kender) og de skal brænde ned, så der kan komme nye lys i, for de skal bruges igen i morgen, når min far bliver 60.

20120215

Syv_en_halv_

JW og jeg var på genbrugstur i går mens Clara Marie sov middagslur.
Jeg fandt ingenting, men JW fandt 3 biler og en æske farver til 7,50kr eller  hvad jeg havde af småpenge i min pung.
Syntes farverne er så fine.

20120210

4_år_




Ti minutter i syv stod JW ved siden af min seng og hviskede: Moar hvornår kommer I og synger? Jeg sendte ham tilbage i seng med besked om, at vi altså kom lige om lidt.
Vi sover normaltvis længe herhjemme og jeg havde altså sat vækkeuret til klokken syv.
Han nåede også at kalde på os og fortælle at vi gerne måtte synge "Højt fra en gren en krage" inden jeg fik vækket J. Hvor har han været spændt på i dag.

Kagen pyntede vi fra morgen af og har været med i børnehave.

Kortet er fra Faster Lise, billederne er fra juleaften, hvor han var så heldig at få fuldt baseball udstyr.

20120207

En_blå_bunke_








JW kom forleden og foreslog vi skulle fotografere blå ting, tror det var fordi han havde set Rosa fra Rouladegade. Så inden jeg havde set mig om, kom han med en kæmpe bunke blå ting fra værelset.
Det nederste billede er en larve han lavet, er vild med ansigtsudtrykket.
Faktisk også første gang han har tegnet noget som ligner, for han er bestemt ikke en tegnedreng.