Bedsteforældre for asyl:

Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to-tre meter høje,
så de må bøje sig
– ned til dig.

Fluen er blå.
Kilder på din tå.
Og et par myrer du kender
hygger sig på dine hænder.
Skruptudsen tisser en tår
– før den går.

Solen er varm.
Stikker på din arm,
ligesom hvepse og bier.
De er så gale – de svier!
Regnormen føles så blød
– den er sød.

Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom – lad mig puste på skrammen.
Vi skal ha’ lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
– plaster på.

Verden er stor.
Kaldes “Moder Jord”.
Der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig
– håber jeg.

Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske lissom du
– sover nu.

Barndommens land.
Nu er jeg mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen
– sov, min ven.

-Fordi der nogle, som gør noget...


BARNDOMMENS LAND
Tekst og melodi: Benny Andersen