Copyright: Maja Bang

20100419

Bedsteforældre for asyl:

Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to-tre meter høje,
så de må bøje sig
– ned til dig.

Fluen er blå.
Kilder på din tå.
Og et par myrer du kender
hygger sig på dine hænder.
Skruptudsen tisser en tår
– før den går.

Solen er varm.
Stikker på din arm,
ligesom hvepse og bier.
De er så gale – de svier!
Regnormen føles så blød
– den er sød.

Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom – lad mig puste på skrammen.
Vi skal ha’ lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
– plaster på.

Verden er stor.
Kaldes “Moder Jord”.
Der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig
– håber jeg.

Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske lissom du
– sover nu.

Barndommens land.
Nu er jeg mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen
– sov, min ven.

-Fordi der nogle, som gør noget...


BARNDOMMENS LAND
Tekst og melodi: Benny Andersen

2 kommentarer:

  1. Jeg vælger lige den overfladiske kommentar på et indlæg der egentlig kalder på bare lidt mere dybde.

    Men hvor "bor" du altså lækkert herinde, jeg glæder mig til at følge med
    Hilsen Heidi

    SvarSlet