Pis_og_lort_

Lige der plejer min bil at holde.

Men ligenu ligger den i grøften og venter på at blive hentet hjem.
I går mistede jeg herredømmet over den, på grund af det glatte føre, og gled ud i et læhegn, lagde et par træer ned, smadrede forenden og den ene side, et par ruder og det ene forhjul blev vredet af.
Ikke nok med det, havde jeg også begge børn med i bilen.
Vi slap heldigvis helt uden knubs.

Clara Marie sad godt gemt under sin dyne, som dækkede for den byge af glasskår, som kom fra ruden lige ved siden af hendes autostol.
Jens Wilhelm blev meget forskrækket og begyndte at græde med samme og klagede sig over ondt i armen.
Jeg kunne heldigvis så nogenlunde bevare roen, men fløj om til ungerne for se om de var okay.
Den første bil, som holdt ind, sendte jeg bare videre, tror jeg på det tidspunkt regnede med, at jeg bare lige kunne bakke bilen derfra igen og havde også snakket med J, som var på vej.

Men så kom Ulla forbi, og tak for det.
Ungerne kom over i hendes bil at sidde, for der var ikke meget varme i en bil som mangler to ruder.
Hun mente, at sådan som bilen så ud, så skulle vi ind og tjekkes, så pludselig kom der både ambulance med udrykning, akutlægebil og en sygeplejerske.
Clara Marie sagde ikke et kuk til hele misæren og Jens Wilhelm tog det hele i stiv arm og ville da også gerne have været med ind på ambulancestationen, det mente lægen nu ikke, der var behov for.

Vi slap med en krøllet bil og forskrækkelsen, men den sidder i kroppen endnu og jeg prøver på at lade være med at tænke på, hvad der kunne være sket.